5 liiiidt for skarpe af DRK

Skærmbillede 2014-05-04 kl. 12.20.27
DRs serie “5 Skarpes” logo

Det gør ondt, når DRK i programmet “5 skarpe om Islam” sætter ironi over journalistisk håndværk og etik.

I starten af denne uge zappede gemalen og jeg forbi DRK. Vi faldt over programmet “5 skarpe” om islam. Som gammel religionsvidenskaber glukkede jeg interesseret med for at teste, om den danske stats skolepenge til mig rent faktisk har givet varig viden.

Malplaceret ironi

Min opmærksomhed blev dog afledt af producenternes malplacerede illustration af islam. Når fx Muhammeds fødselsdag blev omtalt, blev det understøttet af Bamse fra Bases Billedbog, der fejre fødselsdag. Et andet eksempel er under forklaringen af muslimernes faste: ramadanen. Her vælger DRK at vise et klip af Team EasyONs (Drengene fra Angora), hvor den ene siger: Hold nu kæft jeg er sulten.

Efter et kig på andre udgaver af ”5 Skarpe” kan jeg se, at det er en generel linje for programserien, der behandler alt fra forfattere til tends og altså også religioner. Nogen egentlig begrundelse herfor er denne blogger dog ikke stødt på.

Jeg forstår imidlertid ikke den journalistiske motivation for denne disponering. Fra et modtagersynspunkt er brugen af de komiske klip distraherende ganske enkelt fordi, at du som seer brutalt bliver revet ud af den viden-sammenhæng, som du netop er blevet placeret i.

På baggrund af ovenstående giver disponeringen heller ikke mening afsendersynspunkt, eftersom de vittige klip spænder ben for selve programmets præmis og formål: hurtig og skarp viden om et konkret emne.

Uværdig behandling af kilder

Samtidig kan man diskutere, om det er retfærdigt, at professorer som Thomas Hoffmann – der kæmper for at formidle islam i et læg-mands-sprog – samt andre eksperter skal flankeres af noget, der direkte afleder opmærksomhed fra det, de siger. Er det god kilde-behandling. Nok ikke.

Billedet er taget fra programmets intro fra DRK

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *