Kræftens Bekæmpelse skaber nærvær på pral-platform

instagram takeover
Billedet er lånt fra Kræftens bekæmpelses Instagram-profil

I en ny kampagne tager Kræftens Bekæmpelse fusen på de sociale mediers pral-konge: Instagram. #Ugensfighter bruges til at skabe opmærksomhed omkring kampen mod kræft set fra sygesengen og forskertaburetten.

Kontrast til parl-mediet

Din kaffes skum er helt rigtig. Det samme er Royal Copenhagen koppen, den er skænket i. For slet ikke at tale om placeringen af din politiske korrekte bog, der ligger ”smidt” ved siden af.

Sådan ser et typisk billede ud på Instagram. Appen er – i dansk kontekst – primært platform for iscenesættelse og dermed en evig kilde til utilstrækkelighed hos nærværende blogger over ikke at være spontan, sporty eller moderigtig nok.

Det er dog netop det karaktertræk ved Instagram, som #Ugensfighter bruger aktivt.

For når jeg – imellem opdatering af HAY-puder og DIY-projekter – støder på 26-årige Patricia Hansen med knoglekræft, så synes mit eget mindreværd så utrolig dum. Kampagnen efterlader altså et eftertænksomt indtryk, netop fordi den ses på baggrund af platformens overfladiske indhold.

Mangfoldige øjebliksbilleder

Udover at give et interessant modspil til Instagrams karakter, gør kampagnen også brug af mediets fundament: øjebliksbilleder. Her skiftes #ugensfighter aka. patienter, forskere og læger til at dokumentere kræftens mange sider.

Styrken ved billederne består ikke kun i den nuancerede dækning men også i, at det ikke kun er ”sørgeligt” billeder, der postes. Som når @drivkraeften deler sin oplevelse med en sygeplejeske, som – da han ikke kunne sove – spillede playstation med ham og talte ham til ro.

Historier som den er uendelige vigtig. Ikke alene fordi den nuancerer debatten om det dårlige danske sygehusvæsen, men også fordi den giver et anderledes indblik i kræftens mange sider. Nuancer som ofte – i en spidsvinklet/føelses-porno medievirkelighed – ikke får meget plads.

All in all: Kræftens Bekæmpelse – jeg er fan.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *