Francis take me to your Underworld

Skærmbillede 2014-06-27 kl. 10.44.14
Billedet er lånt fra Salon.com

Blikket er afklædende, accenten tyk som sirup, og attituden er Alexander den store værdig. At være vidende til hans udskejelser er som at betragte en diktator on the rise. Forfærdeligt – men fængslende. Francis Underwood you got me under your spell.

 

The beast in us

Okay, så jeg hoppede ikke i med begge ben lige med det samme. Dertil var det hele for mærkeligt.

Francis manipulerende massakre på stakler, der står i vejen for ham, står således i skærende kontrast til alle andre serie, der er flimmeret ind i mit hjem. Selv Breaking-Bad-læreren eller Dexter-politimanden var mere good guys end bad guys. Men ikke Francis. Francis er det amerikanske demokratis svar på Darth Vader.

Og det er i virkeligheden Francis styrke. At han i modsætning til andre hovedpersoner ikke appellerer til os ved at være bedre, mere moralske og mere godhjertede end os. Han taler til bæstet i os.

Bløde punkter giver karakter

Denne lede får dog ikke lov til at stå alene. Og hvis den havde, var Francis nok også blevet kedelig i længden. Hvem gad se motorsavsmassakren sæson efter sæson?

Det, der gør Francis til en mesterlig karakter, er, at der gradvist afsløres små søde hemmeligheder om manden. Som fx forholdet til sin favorit barbecue-mesteren Freddi, hans kærlighed til Claire og hengivenhed overfor de kammerarter, som han var gik på militærakademi med. Her ser vi glimt af en Francis, der drikker sig fuld og er hengiven. Dog altid kun i meget begrænsede mængder

Fucked up love

For selv når Francis elsker, er han forskruget. Hans venskab til en kammerart på militærakademiet har homoseksuelle undertoner og endnu engang får Francis kærlighed en snært af udnyttelse.

Det samme kan siges om Claire – hans yndige alien ispind. Notorisk klædt i sort og hvid er ægteskabet med hende det fuldbyrdede bevis på Francis’ karakter. Her har Francis fundet en team-mate, som han igen og igen kan udnytte. Samtidig er hendes stoiske skikkelse ved hans side noget, der konstant får ham til at se bedre ud. Match made in heaven. Og selvom han til tider giver noget igen – så tager Francis altid mere, end han giver.

At Claire så er en nuanceret karakter, der fortjener sit eget blog-opslag, er så en anden sag.

 Politikerlede bekræftet

Selve set-uppet omkring Francis er dog også velvalgt. Det ville ikke have haft samme effekt, hvis hans karakter var placeret i forretningsverdenen eller – gud forbyde det – på en high school. Ser vi bort fra diktator/bæstet i os alle teorierne kan det ikke fornægtes, at House of Cards rammer en global folkestemning. En stemning, der går ud på, at politikere – og til dels journalister – er nogle opportunistiske svin.

Og der må man sige, at Francis – med god hjælp fra Zoe – leverer varen. Prædikener, bestikkelse og lejlighedsvis sex med strategiske personer. Intet er for lavt. Som publikum bliver vi derfor bekræftet og forfærdet all in one. What is not to love?

PS: Dette indlæg er skrevet på baggrund af seriens første sæson til og med episode 7.

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *