Giv mig realistisk bolig-tv

Danske boligprogrammer dyrker dyre bolig-drømme i en tid, hvor dankortet stadig sulter.  Hvornår kommer det realistiske boligprogram, der portrætterer den almindelige dansker – og som tilbyder håndgribelige råd til dennes pengepung?

Denne klumme er oprindelig udgivet i SAMSON i februar 2013

Programmer som ”Danmarks skønneste hjem” og ”Hjælp mit hus skal sælges” har det til fælles, at penge ikke er noget, der tages for givet. De er der bare. Enten i form af Bo Bedre-lignende palæer eller uanede mængder af midler + håndværkermuskler til at sætte i stand for.

Målet må være, at lade danskerne drømme sig væk fra deres egen – mere begrænsede – andedam. Problemet er, at programmerne ikke bekender kulør i forhold til denne økonomiske præmis nemlig: at de portrætterer drømme, der er økonomisk uopnåelige for de fleste.

Samtidig kunne man spørge, om ikke danskerne – når de trykke på fjernbetjeningens røde knap og vender tilbage til virkeligheden – engang kunne have lyst til at se programmer, der kunne byde på råd og inspiration, der er indenfor rækkevidde. I stedet for at betragte hjem og i stand-sætnings-projekter, hvor økonomi er en mellemregning, der springes over.

Giv mig nu præmissen

Programmer med luksus som omdrejningspunkt er ikke noget nyt. De er som sladderblade – vi elsker ganske enkelt at kigge ind i de unge og smukkes glitterende verden.

Og at både ”Danmarks skønneste hjem” og ”Hjælp min bolig skal sælges” er luksus-programmer kunne tilgives, hvis de blotlagde deres præmis. Det skulle ske ved at melde ud, hvad de er, sådan som for eksempel boligprogrammet Liebhaverne gør.  Her ved vi, at vi har at gøre med folk, der altid vil kunne anlægge en pool i baghaven, hvis de føler for det.

Men det sker ikke. I stedet optræder programmerne i lånte fjer og giver sig ud for at være et udtryk for at vise ”gennemsnitlige” huse og løsninger. Mest graverende eksempel er ”Danmarks skønneste hjem”. Her siger livsstilseksperten Follman for eksempel, at det er afgørende for det hus, der bør vinde, at der er en ”menneskelig varme, som strømmer en i møde fra første sekund, man træder ind”.

Det er bestemt muligt, at det er et kriterie. Tilfældigvis flankeres denne menneskelige varme i programmet dog oftest af designermøbler og grunde, der har søblik. Let’ face it –   det er bare ikke særlig almindeligt at have en 180 kvadratmeter lejlighed på Christianshavn, et byhus på Frederiksberg, en ombygget gård ved Limfjorden, et gods på Falster eller – som år 2012s vinder af ”Danmarks skønneste hjem” – et hjemmetegnet-hus med fire terrasser, veranda, orangeri og en pergola. Det er ikke normen. Derfor er titlen: ”Danmarks skønneste hjem” også forfejlet. Kald det i stedet: Danmarks skønneste liebhaverholdig.

 Drømme-flugt i en krisetid

Forklaringen på programmernes succes kan måske findes, hvis man tager de medieanalytiske briller på. Det ville lyde noget i retning af: Vi er i en finansiel krisetid og har brug for at flygte ind i en drømmeverden, hvor vi kan glemme vores små ynkelig banklåns-befængte liv. Så er vi tilbage ved selvsamme funktion, som de førnævnte glitrende magasiner har: vi får et kig ind i en verden, som vi ved, vi ikke kan blive en del af.

Den forklaring holder også delvist. Lige indtil vi spørger: hvad sker der, når programmet slutter og vi må indse, at vi ikke – ligesom i ”Hjælp mit hus skal sælges” – har 2500 kroner til at spice køkkenet op med en Stelton-kaffekande og 10 PlayType-krus. Eller 600 kroner til otte Anne Black knager? Ja så står vi stadig med fletningerne i IKEA-postkassen og er ikke en dyt klogere på bolig-tips, som passer til den gennemsnitlige danskers pengepung. Tværtimod. Man risikerer at blive misundelig og en smule mave-sur over sit ILVA-hjem i forstæderne.

 Boligprogram på budget

Tænk nu hvis man lavede ”Hjælp mit hus skal sælges” og ”Danmarks Skønnest hjem” på budget.  Hvad nu hvis Danmarks skønnest hjem maksimalt måtte koste 2 millioner og være 160 kvadratmeter – eller at indretningsdesigneren i ”Hjælp mit hus skal sælges” kun havde 10.000 kroner at sætte i stand for og ingen håndværkere? Så ville de forhold og råd, der blev serveret på skærmen, være brugbare.

Forsøget blev delvist påbegyndt i ”Fra Skråt til Slot” på TV3. Her blev budgetterne på de forskellige forvandlinger gjort klart for publikum i slutningen af programmet. Alene det faktum, at der var et budget, som skulle overholdes får programmet til at skille sig ud. Igen var budgettet dog mere end de fleste lige har på lommen – og så var håndværkerudgifterne ikke med – men den økonomiske gennemsigtigheden var til stede. Det var en start. Hvis håndværkerne så også blev smidt ud, så ville korrekturene til et reelt brugbart program begynde at træde frem.

At et sådan program ikke skal erstatte drømme-programmer som Liebhaverne er givet. Vi har alle sammen brug for at drømme. Men når vi vågner, er det rart med bolig-løsninger, der ligger indenfor – om ikke andet – så overtrækkets rækkevidde.

 Kan budget være underholdende?

Spørgsmålet er så om denne klummes præmis holder. Er ovenstående beskrivelse af et program overhovedet en kombination, der er se-værdig? Gider vi se et program, hvor almindelige mennesker – dog muligvis med kreative evner – laver puder, sliber spiseborde og sætter nye print i gamle rammer?

Svaret er ikke givet, for forsøget er ikke gjort endnu. Dog er der indikationer på, at det kunne fungere. For eksempel er blogs med gør-det-selv-tema eller lav-om-på-Ikea-ting populære. Boligmagasinet (læs: magasinet til os, der ikke kan rulle rundt i Ph-lamper og Eams-stole) har ligefrem tips og tricks sider, hvor læsere kan lære af hinanden.

Sidst men ikke mindst synes der at være en genbrugs-jeg-har-gravet-noget-unikt-frem-og-givet-det-en-klat-maling-tendens under opsejling indenfor bolig-indretning. En tendens der handler mere om autencitet end prisskiltet. På den baggrund kan det – yderst objektivt konkluderes – at forsøget burde gøres.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *