Den bedste danske sæson af x-faktor?

Årets danske X-fator sæson er den stærkeste nogensinde. Ikke alene er alle kategorier for alvor på spil – og programmet derfor i balancen. Personhistorierne og mangfoldigheden blandt deltagerene er også større end nogensinde.

Selv på den anden side af jorden har jeg lagt mærke til, at denne sæson af X-faktor i Danmark har haft noget mere at byde på end tidligere. Indrømmet. Jeg er også et let offer at begejstre. Jeg freaking fucking elsker talentshows og travler gerne YouTube igennem, når en ny sæson af The Voice er startet i UK. MEN jeg ville faktisk have svoret, at der ikke var mere sangtalent tilbage i “Det yndige land” – udover de få unge, der endelig er blevet gamle nok til at deltage. Men jeg tog fejl. Samtidig har programmet fundet en balance, fordi alle kategorier virkelig er i spil, og talentet på scenen er mangfoldigt i enhver forstand. Tilbage står så spørgsmålet om, hvorvidt succesen på scenen kan omsættes udenfor DRs reality-ramme.

Alle kategorier i spil

Talentshows er selvsagt ikke bedre end det talent, der deltager i dem. Når de fire indledende afsnit med håbefulde talenter fra det ganske danske land er til ende, har der derfor ikke været så meget at komme efter de sidste par år. Dertil kommer at kategorien “grupper” aldrig for alvor blev fantastisk. Ja Anthony Jasmine vandt i 2014 – men feltet var heller ikke voldsomt stærk.

I år derimod har grupperne næsten domineret. Både sangmæssigt og i forhold til mangfoldighed. For hvor er det bare fantastisk, at vi både har Embrace på scenen og Torben og Frank. Som begge gjorde det til tider uhyggelig godt. Førstnævnte især med “Frit land” og sidstnævnte med “Hjem”. Dahm altså. Programmet har derfor – for første gang i sin danske kontekst – fundet balancen i kategorierne. Og det har givet en god harmoni sæsonen igennem.

Stærke personlige historier

Susan Boyle havde den. Poul Potts havde den. Den personlige historie. Og det har deltagerne i dette års danske x-faktor også. Ikke fordi de er spektakulære. Tværtimod. De er helt gennemsnitlige. Almindelige. Klar til identifikation – men ført an af personligheder, der når ud igennem skærmen til danskerne. Og det er det, der gør dem så gode. Fra flygtninge fra Angola nu bosat i Holstebro til 17-årige Reem, datter af en taxacahuffør og pædagog men med en stemme som Aretha Franklin og ikke mindst Torben og Frank, som har fået livet tilbage på rette spor efter lidt af en omvej. Det er lige præcis det stof, gode talentshows er skrevet af.

Og ja så er der integrations og samfunds-vinklen. Tænk at det år, hvor flygtninge og indvandre er den aller mest rådne kartoffel i europæisk og dansk politik, så består finalefeltet i X-faktor af danskere med en anden etnisk baggrund. Midt i prime time – siddende i den bløde sofa med fredagssnoller – rammes familien Danmarks af et uventet eftertænksomt spark. Et spark som forhåbentlig sætter tanker igang – og ansigt på – de flygtninge og indvandre, vis skæbne vi netop nu diskuterer på politisk plan. På den måde har dette års sæson også fået en anden dimension end tidligere.

Den danske forbandelse

Tilbage står så bare den danske x-faktor forbandelse. En forbandelse hvis klamme sorte fingre bortriver deltagere i X-faktors finaleshow succes. Lige såsnart deres fingrespidser rører den obligatoriske dusk flora, glitter-konfettien lander på scenen og kameraerne slukkes – ja så er deres succesfulde musikalske dage talte. Bevares. Albums er blevet udgivet. Men udeblivelsen af hits, der er blevet hængende i øregangene, er slående. Nu må vi så se, om dette års sæson også gør op med denne tidligere dårlige statestik på dette område og gå i nabolandenes fodspor. Sveriges Kurt Nielsen er for eksempel blevet folkeeje. Leona Lewis fra UK gjorde det også godt i en periode – og Carrie Underwood er efterhånden et fænomen i USA. Hvem ved. Men nu skal vi først lige finde en vinder.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *