Onkelagtig – et nyt begreb i dansk litteratur?

Skærmbillede 2014-08-27 kl. 15.17.31
Forsiden på Pia Juuls nye bog viser billeder af alle hendes onkler. Billedet er lånt fra b.dk

Først blev Henrik Dahl skældt ud for at skrive onkel-dansk. Nu lancerer Pia Juul en hel digtsamling dedikeret til det at være onkelagtig. Forskellen handler både om begrebets brug men også om kærlighed til onkler.

Onkel-entre som begreb

Det er sjovt, hvordan et begreb kan bruges og opfattes forskelligt afhængig af konteksten. Informations anmelder: Rene Jean Jensen gav Henrik Dahl en ørefine for hans onkelagtige stil i romanen N.T., som ifølge ham er:

[…] uden dybde, uden engagement og totalt uden gehør, spækket med døde formuleringer og fraser, så man f.eks. »anbringer sig bekvemt« i sofaen og »nyder sin kaffe” (Information den 6. September 2013)

Selvsamme avis: Information roser på den anden side Pia Juuls digtsamling: Avuncular – onkelagtig og kalder den suveræn, hvilket i øvrigt gentages af Berlingske og Jyllandsposten.

Form og indhold

Forskellen ligger for det først i, Pia Juul bruger det onkelagtige som genstand. Med næsen nede i materialet udforsker hun litteraturens onkler (Onkel Frank Sinatra og Onkel SAM), onkel-figuren i hendes eget univers samt onklen som generel figur. En skildring der rummer både nostalgi, banaliteter, eksistentialisme og dystre sider.

Hvad Henrik Dahl på den anden side beskyldes for er, at have en onkelagtig stil. Det betyder – hvis jeg læser Rene Jean Jensen korrekt – at læseren ikke udfordres men derimod trættes til døde.

Kærlighed

I sidste ende kunne det også handler om henholdsvis Pia Juuls og Rene Jean Jensens følelsesmæssige opfattelse af det onkelagtige. I sidste ende holder Pia Juul ofte af sine onkler. Også selvom de er banale. De er trygge. Hyggelige. På den der lidt kiksede måde. Og hun behandler derfor emnet med en kærlig ironi. Som når hun skriver:

»Onkel Tage kunne trylle og solgte Toyotaer og hammondorgler.«

Rene Jean Jensen kan derimod ikke kan se nogen som helst charme ved det de banale trivialiteter, der gemmer sig i det onkelagtige. Og derfor er det for ham et skældsord. Håber at se flere onkler fremover i dansk litteratur J

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *