Tre sikre hits til virale film

Pampers har I deres sidste nye marketingsfremstød på YouTube kombineret to klassiske home-run-virale-elementer: nuttede babyer og poop. Og det virker. Babyer, der kan fremkalde ååååh-effekten er nemlig en af de elementer, der kan sikre mange views.

De sikre virale elementer

Der var engang, hvor alle virksomheder bare gerne liiiiige ville lave sådan en af de der virale videoer. For det var bare smart. Ikke alene fik man spredt budskabet om ens produkts fortræffeligheder – det var også sådan HELT gratis! Det viste sig dog hurtigt, at det var sværere end som så sådan at lave en film, som folk faktisk gad se. Faktisk gik fænomenet virale videoer fra at være et koncept, som alle kunne lave til næsten at være uopnåeligt.

I lang tid forlød det også, at der ikke var nogen form for universelle elementer eller quick-and-dirty-solution, som altid ville være et hit. Well. Nærværende blooger vil i dag postulere anderledes. For der er ved gud elementer, som næste altid kan få antallet af views til at stige med raketfart. Jeg har inddelt dem i tre kategorier:

  • Åhhhhh effekten: denne skabes af nuttede elementer som fx dyr eller babyer. Hvem har ikke grebet sig i at se en video, men en af de små mærkelig ugler med store øjne, som bliver aget? ELLER set videoen, der i lang tid var den mest sete på YouTube, af en grinende baby?
  • Crazy-stunt-effekten: denne skabes, når der sker noget på skærmen, som man næsten ikke kan tro. Som da Jean-Claude Van Damm laver “Epic split” mellem to lastbiler, eller surfer-dudes springer dynamit af i søerne ved København, for at kunne praktisere “Dynamite surfing”. At de vilde stundts så rent faktik er fake betyder ikke så meget – bare overraskelseseffekten er stor nok for publikum.
  • Avavavavav-effekten: er en af de ældste og mest kendte. Du kan måske huske dem fra tv-programmet ”HomeVideo USA”. Kort og godt handler det om at, vi elsker at se folk komme til skade. Om det er en mand, der prøver at springe i en frossen sø eller gymnaster, der crasher oveni hinanden – det er sjovt.

Babyer og poo – what’s not to like

At det kan være svært at få folk til at komme til skade i en kommerciel kontekst – det er så en anden sag. Der er det lidt lettere for Pampers, da deres jo produkt er målrettet de små nuttede-nuller-babyer og deres mødres pengepung. Derfor er denne blogger også tosset med deres sidste nye virale video. Den er enkel. Og sjov. Og spiller på noget ganske genkendeligt for alle børnefamilier.

At den med fordel kunne være halvt så lang og klippet skarpere – det er så en anden sag. OG Papers kunne også have inddraget sine brugere, ved at lade dem sende poo-face-videoer ind. Og så klippe dem sammen. Det ville ikke være helt så lækkert produceret, men det ville give kampagnen en ekstra dimension… men det er jo bare min mening 🙂

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *